Samler F og M op på Mozarts plads, havde hentet bilen i Dragør dagen forinden. M’s mormor og morfar ejer en mølle sammen med fem andre par, vi låner den fra tirs-fre, fandt en række datoer i starten af året, så alle kunne ønske fri i tide.
Vi plukker ribs, og spiser kartoffelmadder i solen, mens vi venter på, at de sidste ankommer til møllen.
Vi er hinandens ældste veninder. At vokse op med dem, har været en gave. Gruppen er siden gået mere i opløsning, livet sker, men kærligheden til hinanden består.
Vi går ned til stranden, selvom vi har biler, ville gerne “cook lidt” inden, vi skulle bade. Jeg sætter mit hår op i en hårklemme, så det ikke bliver stift og tørt af saltvandet. Jeg er så glad for min nye bikini, F ville gerne prøve top delen, derefter lå vi topløse. Vi snakker, og læser på skift, dem der ligger, og soler sig, udskifter dem, der lige har været i vandet. Sådan går det meste af dagen. Vi spiser aftensmad, som vi laver i fællesskab, ser solnedgangen, som er så smuk over kornmarken. For det ikke skal være løgn, løb vi også nøgen gennem den - nogle havde ikke fået kornet i huen, better late than never. I, vil læse lidt inden, hun lægger sig til at sove, vi andre børster tænder, og hopper i høkassen.
F og jeg ligger på 3. sal i møllen. Jeg skriver lidt med S, hører, hvordan hans dag har været. Han er på arbejde på en summer camp, F fniser, viser mig nogle sjove reels indimellem, de resterende sender hun til min dm. Har mange mareridt i løbet af natten, det ellers lang tid siden, jeg har haft det.
Hun vågner før mig. Faktisk, vågner alle før mig. Min krop ved, den er på ferie, og kan snildt sove 10-12 timer. Vi spiser morgenmad på terrassen, tager ned og bader, og kører F indtil Holbæk for, at sætte hende af på stationen - hun skal til Nice dagen efter.
Tankerne fik lov at fylde en del i løbet af dagen. Følte mig malplaceret hos de mennesker, jeg elsker allermest. Sagde ting, bare for at sige noget, kunne ikke slappe af i at være passiv. Jeg sagde det til M på vej hjem, hun havde godt lagt mærke til, at der var noget. Fortalte, hvor meget vi elskede hinanden, mens vi hold i hånd over gearstangen på vej tilbage til møllen.
Sidste nat sover jeg alene. Det er vanskeligt at falde i søvn uden F, jeg føler, der står spøgelser i alle 6 hjørner af rummet. Det er som at være barn igen, mærker en tilstedeværelse af et eller andet, dynen næsten trukket helt op over hovedet. Har et sidste mareridt den nat. En ung fyr på min alder med lyst hår, slår mig, bliver ved og ved og ved. Til sidst går det op for mig, og jeg siger til ham;
Jeg har set dig før
Men hvor har jeg set ham før?? I en anden drøm? Idfk
Fortæller pigerne om det hele til morgenmaden. K siger, hun også har haft mareridt, mens vi har været heroppe, plejer hun ellers ikke. M siger, at det måske er møllemanden. Ja, måske. Plukker i hvert fald en buket til ham, lægger den på terrassen, inden vi kører mod København igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar