<3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3
Jeg har lyst til at røre mit hjerte hele tiden, sætte det på plads. Længslen ligger et sted derinde. Jeg ved ikke hvor mine følelser, er at finde, når du ikke prikker til dem. Savnet ligger et sted nede i gården, jeg tager det med op, når jeg går ned med skraldet.
Ejmen jeg var på en god date i går. Vi havde mødt hinanden før, gennem min kusine, de er kollegaer. Han spurgte, om jeg ville drikke en øl, sagde ja, og det var så hyggeligt. Han sergeant i hæren :000 men sød, sjov og smuk. Sagde som noget af det første, at det var lang tid siden, han havde været på en date, så han var lidt nervøs. Jeg var glad for, at han sagde det. Hvis jeg var nervøs, havde jeg nok ik turde indrømme det right off the bat. Vi blev enige om, at vi skulle ses igen.
På vej hjem fandt jeg ud af, at jeg havde mistet min yndlingsring. Jeg mister aldrig mine ting, så jeg blev lidt ked.. Græd en smule på vej hjem. Havde købt den i Berlin for 4 år siden med min bestie, ægte sølv og det hele, får altid komplimenter for den, fuck :I B ringede til mig, sagde, jeg skulle komme til ham. Sagde vi kunne ses, når han kom hjem fra Milano igen. Sendte et hjerte efter telefonsamtalen. Han hjertede mit hjerte.
Likede en fyr på hinge, med kommentaren “Flækker<3”, til en voice memo, hans venner havde lavet til prompten; mine bedste venners bud på hvorfor du bør date mig. Det var, helt seriøst, en virkelig sjov lydbesked, hvor de beskrev ham med tillægsord, der alle startede med s, hvor de så læspede på alle s’erne. HVORTIL… han svarer mig..; Kan flække dig i morgen
…
Undskyld mig
Hvad fanden forgår der?<3
God is testing me, men der er også mange søde.
Og ja, solen skinner, men jeg skal nok finde noget at være ked af
Jeg savner bare noget ægte så meget og en som er min og holder mig tæt og spørger om jeg har fået aftensmad i dag og hvis jeg svarer ja så siger han godt gået skat og er sød mod min mor og forstår hvorfor jeg ikke ser min far længere og snakker højt og tydeligt så min mormor kan høre det og kigger på mig og ser mig bare ser mig og smiler fordi jeg er hans og ingen andens og stryger mit hår til jeg vågner og spørger om jeg vil med ud og gå en tur eller i svømmehallen det vil jeg tit gerne og siger til mig jeg elsker dig min skat og ja vi kalder hinanden skat fordi vi er hinandens dyrebareste eje og han vil spørge mig hvor jeg har været hele hans liv og jeg vil lægge min hånd på hans hjerte og sige lige her skat har altid været lige her
<3 <3 <3 <3 <3 <3 <3 <3
elsker elsker elsker
SvarSlet;-; <3
SvarSletWow
SvarSlet