I dag fik jeg dårlig samvittighed på arbejde, fordi der er startet en ny, og jeg har ikke haft overskud til, at inddrage ham i det sociale. Han er en smule yngre end de fleste af os, en meget stille fyr, og jeg aftalte med mig selv, at alle mand sørger for sig selv i dag, for jeg kan ikke. Jeg tænkte meget over det i løbet af dagen, hvorfor jeg det var, jeg tænkte sådan, og kom frem til, at han nok mindede mig om en version af mig selv, som jeg ikke kunne overskue at komme i kontakt med. For jeg har været meget genert og stille engang, og det kan jeg stadig være, en sjælden gang imellem, hvis jeg kører på minusenergi, eller ikke føler, der er noget at hente i den sociale sammenhæng, jeg befinder mig i. Men sandheden er, at der er noget at hente alle steder. Det ved jeg nu, men ikke dengang. Alle tankerne gjorde mig lidt ked af det. I min position føler jeg, at jeg har ansvaret for de fleste ting på arb, og da jeg havde givet mig selv til lov til at slippe det, kunne jeg ikke helt alligevel. Da vi havde fri, fulgtes vi til toget, og han var sød og nem at snakke med. Synes han var grineren.
I går var jeg til Sit Down And Listen med R og to af vores veninder. Et lytteevent, jeg har været til før, og som jeg ELSKER. Martin Skovbjerg er min musikalske soulmate, og i går spillede han Rosalía, Becky and the birds, Björk, Coldplay m.m. R har snakket meget med ham fordi, at hun arbejder på hotellet. Har kun talt med ham en enkelt gang, men ville kunne snakke med ham i timevis, hvis det skulle være. Det var så rart, at lade musikken gennembore mig i 2 timer, bassen der vibrerede i kroppen, skeerne fra gløggen, der resonerede med lyden, og Martin<3
For tiden kæmper jeg med en del med lysten. Lysten til at læse, skrive, strikke, spille klaver, lave aftensmad, gå ind på R’s værelse og høre om hun har haft en god dag. Men gør selvfølgelig de ting, der skal gøres, det klart, som det meget strukturerede menneske jeg er. Nogengange ville jeg ønske, at jeg ikke var så struktureret, det er lidt mere artsy ikke at være det. hehe
Men det er jo ikke fordi, at jeg slet ikke læser. Er i gang med Jeg er ikke færdig med dig af mit idol, Glenn Bech. Købte bogen, da jeg arbejdede for min fætter på Bogforum, sammen med en digtsamling af Casper Eric. Fik bøgerne til 400 kr. samlet, var i forhandlingshumør, men det er jeg tit og ofte. Læste lidt i den mellem kunderne.
det er ikke døden, som folk vælger til
det er livets betingelser, de vælger fra
Jeg tænkte, det var megetmegetmeget smukt skrevet. Og nu forstår jeg det. Gik og viste citatet til mine midlertidige kollegaer på standen. Kan godt lide crib digte, men kan bedre lide Casper Eric som debattør end som digter. Måske skal jeg købe en bog med rødt omslag, så har jeg bøger i alle de primære farver. Men først; Gravgaver. En anbefaling, jeg havde bestilt af en ny ven.
Han skriver på bloggen, at alle skæbner er forudbestemt.
Ved ikke, om jeg er enig, men jeg vil tænke over det, indtil jeg har dannet mig en holdning.
Tak, a
hvis man tror på skæbnen, er den vel? men man kan også lade at være at tro på den, hvad ved jeg, ser frem til din holdning!
SvarSletJeg rapporterer tilbage !
Slet