tusind

Jeg står op kl. 4.50 disse dage. Lageret pakker fra kl. 06-22 hver dag, men når aldrig under 1000 ordre i Webshipper. Bare steady 1000 hele tiden, hver dag, uanset hvor meget vi ruller ud af døren. Det er vilde tider i virksomheden, for min bror. Han virker ikke stresset, det er han aldrig, det er jeg heller ikke længere. Dels fordi jeg har lært at tæmme den, dels fordi at jeg har sagt op. OG købt flybilletter til Japan. Spirituelt føles det så godt, og jeg glæder mig til at bruge hver dag med bestie i 2,5 måned. Og Jin, selvfølgelig. Nu er det eneste, der skal fixes, at jeg skal finde en lejer til mit værelse i gl sydhavn. Det skal nok løse sig, fortæller jeg mig selv, og udskyder. 

Det er hyggeligt hvordan København er så lille, at man kan have samme rutine med flere forskellige fremmede på én gang. Jeg fornemmer, at det mest er håndværkere, som jeg deler rutine med lige pt. En af dem er en ældre herre, utroligt smuk, nok afghaner. Det ligner, at han har farvet sit skæg med henna. Ellers skyldes det røde hår de indo-europæiske gener. Idk. Jeg ser ham hver morgen på Sjælør st., og i dag var vi også på samme tog hjem. Jeg smilede til ham, han smilede tilbage, tøvende men anerkendende. Vi er dømt til grinden, og vi gør det sammen.

 

Hver dag ligner hinanden på arbejdet. Skriver post-it notes og hænger dem på kanten af computeren. En note til mig eller C, der husker os på, hvad vi skal huskes på. Filterkaffe, det første man bliver oplært i. Spotify jam, printer error, kundeservice, pap, palleløfter, no pain no gain, lappeløsninger, sjove samtaler over pakkebordet. Hvis det ikke var for mine venner, havde jeg sagt op for længst. 

Jeg gik ned til T, han stod og pakkede 

rammer med høretelefoner på. Han tager dem altid af, når jeg kommer ned til ham, signalerer, at han gerne vil snakke. Han er også et rigtig snakketræ, et dejligt et af slagsen. Har altid 1000 spørgsmål, fx; hvis du var gravid, og skulle spille en sang gennem din mave, til dit barn, hvilken skulle det så være? 

Jeg tænkte meget over det. Det var et svært spørgsmål, for det allervigtigste for mig, i dette liv, er at blive mor. Det sagde jeg ikke til ham, tænkte bare. Jeg endte med at sige Redbone, føler jeg selv, er vokset op med den sang. Men jeg har tænkt over det siden, og vil gerne ændre mit svar til HSól af hans Philip - verdens bedste vuggevise:

Solopgang

Farver hilser dagen med sang

Morgengry

Duggen starter dagen på ny

Mød verden med en åben hånd

Slå takten præcis, som dit hjerte gør

Se solen som din skaber, blid

En form fanget i tid

Mærk himlen bag et øjenlåg

Forstå, at du altid bevæger dig

Og pluds'lig bliver alting et

En rytme indtil du husker

Hjerter er muskler

Jorden er bare en sten

Danser langsomt

Rundt om sin akse

I en uend'lighed

Aftenrød

Langsomt mister farverne glød

Solnedgang

Moder siger dagen var lang