og alt er bare transaktioner og jeg synes ellers jeg gav dig meget

Sagde farvel til vores ups chauffør i dag. Han sagde; god jul, hvis vi ikke ses inden, og jeg sagde at jeg mere eller mindre har fri fra nu af, fordi, skal til Japan i starten af det nye år. Han spurgte, om det var på forretning, og jeg sagde; nej, pleasure, med min bedste veninde. Han sagde, det godt kunne være at J, havde sendt mig derned, for at tjekke markedet ud. tænkte; er det alt jeg udstråler, business??? 

Han tilføjede; vi ses når træerne begynder at blomstre igen. Jeg smilede, sagde; ja, det kan være. Vil ikke love noget jeg ikke kan holde, for min plan er, at jeg ikke skal tilbage igen. Jeg håber ikke, jeg skal tilbage, for det ville betyde, at jeg valgte det trygge frem for at prøve noget nyt. Ellers er jeg bare broke efter lidt over 2 mdr. i Japan. Tiden vil vise det hele, og nu lakker det mod enden, kalenderåret. Har tænkt lidt over det, ting der er sket, folk jeg har mødt, skubbet væk, osv. Er også selv blevet skubbet væk, men sådan er det jo. Mærket kærlighed til det punkt, hvor det næsten blev frastødende.

Og nogengange krydser to mennesker hinandens vej, og meningen med det hele var bare, at de skulle gå videre i hver sin retning

Og accepten af det

Kroppen, der siger, at der ikke er mere tilbage lige nu 

Ik til dig i hvert fald 

Ikke mistænk det for nærighed 

Det kan sagtens være, at noget er gået over hovedet på mig, skulle da ikke være første gang

så siger jeg til mig selv

måske på et andet tidspunkt 

måske i et andet liv

måske ikke overhovedet 

Og hvorfor skal jeg blive ved og ved og ved med at tillade cookies på blogspot, please bare husk mit valg

Konge morgen

Først, sove helt indtil jeg vågnede - gaven. Derefter arbejde lidt hjemmefra, så der ville være færre ting på skrivebordet, når jeg mødte ind. 

Spiste morgenmad mens jeg svarede mails, R vågnede lidt i 12, spurgte, om jeg ville gå en tur i Valbyparken aka baghaven, inden jeg skulle på job. Self, seriøst - solen skinner! Hun var til Radiohead i går, havde været sindssygt. Jeg prøvede også at få billetter men uden held. Jeg undede det hende meget mere end mig selv. Jeg lavede en kop kaffe, R ville ikke have en, og tog med i parken. 

Så på job, s-tog og medbragt cykel, fixie, neongrøn, da jeg købte den troede jeg, at den var noget særligt, men der findes et par af dem i kbh og Aarhus og måske andre steder. På vej op af rulletrappen på Svanemøllen st., med min cykel, gjorde gutten bag mig således; 🖐️, på min saddel, for at hjælpe mig med at holde den. Mind you, min cykel vejer ligeså meget som et fjer (en fjer?), men han smilede så sødt, sådan lidt det-er-det-mindste-jeg-kan-gøre, og jeg smilede tilbage og sagde selvfølgelig tak. 

Cyklede til lageret på 2 min, da jeg kom, var der GLS afhentning. Vores chauffør så mig, smilede, rakte hånden ud, high-five🖐️, han spurgte; går det godt? Sagde, ja!

Stillede min cykel i cykelrummet, mens jeg mentalt forberedte mig på, at træde ind på bunden af et hav fyldt med kontoropgaver.

Hvis du giver mig lov, vil jeg tage et stort skridt ind i varmen

I dag fik jeg dårlig samvittighed på arbejde, fordi der er startet en ny, og jeg har ikke haft overskud til, at inddrage ham i det sociale. Han er en smule yngre end de fleste af os, en meget stille fyr, og jeg aftalte med mig selv, at alle mand sørger for sig selv i dag, for jeg kan ikke. Jeg tænkte meget over det i løbet af dagen, hvorfor jeg det var, jeg tænkte sådan, og kom frem til, at han nok mindede mig om en version af mig selv, som jeg ikke kunne overskue at komme i kontakt med. For jeg har været meget genert og stille engang, og det kan jeg stadig være, en sjælden gang imellem, hvis jeg kører på minusenergi, eller ikke føler, der er noget at hente i den sociale sammenhæng, jeg befinder mig i. Men sandheden er, at der er noget at hente alle steder. Det ved jeg nu, men ikke dengang. Alle tankerne gjorde mig lidt ked af det. I min position føler jeg, at jeg har ansvaret for de fleste ting på arb, og da jeg havde givet mig selv til lov til at slippe det, kunne jeg ikke helt alligevel. Da vi havde fri, fulgtes vi til toget, og han var sød og nem at snakke med. Synes han var grineren. 

I går var jeg til Sit Down And Listen med R og to af vores veninder. Et lytteevent, jeg har været til før, og som jeg ELSKER. Martin Skovbjerg er min musikalske soulmate, og i går spillede han Rosalía, Becky and the birds, Björk, Coldplay m.m. R har snakket meget med ham fordi, at hun arbejder på hotellet. Har kun talt med ham en enkelt gang, men ville kunne snakke med ham i timevis, hvis det skulle være. Det var så rart, at lade musikken gennembore mig i 2 timer, bassen der vibrerede i kroppen, skeerne fra gløggen, der resonerede med lyden, og Martin<3

For tiden kæmper jeg med en del med lysten. Lysten til at læse, skrive, strikke, spille klaver, lave aftensmad, gå ind på R’s værelse og høre om hun har haft en god dag. Men gør selvfølgelig de ting, der skal gøres, det klart, som det meget strukturerede menneske jeg er. Nogengange ville jeg ønske, at jeg ikke var så struktureret, det er lidt mere artsy ikke at være det. hehe 

Men det er jo ikke fordi, at jeg slet ikke læser. Er i gang med Jeg er ikke færdig med dig af mit idol, Glenn Bech. Købte bogen, da jeg arbejdede for min fætter på Bogforum, sammen med en digtsamling af Casper Eric. Fik bøgerne til 400 kr. samlet, var i forhandlingshumør, men det er jeg tit og ofte. Læste lidt i den mellem kunderne. 

det er ikke døden, som folk vælger til

det er livets betingelser, de vælger fra 

Jeg tænkte, det var megetmegetmeget smukt skrevet. Og nu forstår jeg det. Gik og viste citatet til mine midlertidige kollegaer på standen. Kan godt lide crib digte, men kan bedre lide Casper Eric som debattør end som digter. Måske skal jeg købe en bog med rødt omslag, så har jeg bøger i alle de primære farver. Men først; Gravgaver. En anbefaling, jeg havde bestilt af en ny ven. 

Han skriver på bloggen, at alle skæbner er forudbestemt. 

Ved ikke, om jeg er enig, men jeg vil tænke over det, indtil jeg har dannet mig en holdning. 

Tak, a

Jeg har en sjæl hvorpå alt sætter sig + et stykke arkitektur, som jeg hader

Dagen går i seng før mig, og jeg vil gerne skrive, men føler ikke, jeg kan artikulere helt. Og hvem er det, jeg skriver til, for det er ikke til mig længere, fornemmer jeg. Måske har det aldrig helt været til mig. 

Så et hus på vej til en fødselsdag i Dragør, et hus, som jeg jo egentlig har set mange gange før, men jeg kan ikke holde kæft længere. Det er simpelthen så fucking grimt ahhahahah wtf!!!!!!

Men en flot himmel, som vi gik en tur i. Spurgte I, hvordan det gik, hun sagde; er her bare. Hvis jeg kunne overføre noget af angsten fra hende til mig, havde jeg gjort det. Men det kunne hun ikke bruge til noget, så jeg lod vær med at sige det. Gav hende kram og kys og opmærksomhed, lod hende vide, at jeg er her. 

På vej hjem i bussen spurgte J hvilken terapiform, der havde hjulpet mig mest, kiggede på mig som om, at han ville finde svaret før, jeg sagde det, desperat, for at få det bedre. Sagde; metakognitiv terapi, forklarede ham, at det har været banebrydende for mit velvære. Jeg er slet ikke bange mere. Ikke længere taget til gidsel i nogen forstilling om mig selv eller verden. Det er lidt fluffy, jeg ved det godt, men du skulle tage og prøve det, mærk det, på egen krop.

Han har søgt til alternative terapiformer i kirken, Scientology, det er svært for mig at høre om, og svært for ham at tale om, lader det til.

Jeg har et whatever forhold til sex, og jeg bryder mig sgu ikke om det. Savner det andet, hvor man mener det, elsker, bliver elsket i en noget for noget ordning. Fandt det her i min dagbog:

Tænker sådan… ja! 

Men det svært at mene noget ægte i den crush recession, vi befinder os i lige nu. Tror, byen er varm om 2 års tid, hvor folk er blevet single igen.

Ting falder på plads omkring mig, og det er rart. Lytter til 2018 Phoebe Bridgers, uden at blive ked af det, skønt. Jeg har 2 uger tilbage på job. I den tid skal jeg huske på, at min krop ikke er en krop, der har brug for næring, det er en maskine, der har brug for benzin. 

Jeg længes efter sommer, og alle der var i den. Bruger meget af dagene på at tænke på det igen og igen og igen. 

Jeg velkommer mørket, og tilslutter mig det 

Børster dagen for fingerprint, og finder kun dine

<godnat3 

Bag reveal